Artikler

Artikler

På denne side kan du læse de artikler, jeg har haft i forskellige lokale aviser.

 

Ser du solen skinne?

NLP Psykoterapeut® Susanne Dreiø Carlsen, Jerup skriver;

Hører du fuglene synge og vinden i træerne? Mærker du vinden i ansigtet og glæden i hjertet? Lever du her og nu eller er du fanget af din fortid og din indre selvsnak, som måske fortæller dig at du ikke er god eller pæn nok, at du bør skamme dig og ikke fortjener kærlighed, accept og anerkendelse?

Overlevelse og indlevelse.

Selvom vores hjerne er en imponerende størrelse, så er der grænser for, hvor meget den kan håndtere på én gang. Hvis vores bevidste sind er fyldt med selvbebrejdelser over fortiden, så er der ikke plads til at være opmærksom på alt det gode, der kommer til os i nuet. Mange af os er vokset op i den tro, at vi ikke er gode nok, fordi vi har baseret vores selvværd på, hvad vi tror andre tænker og synes om os. Vi har aflæst de vigtige voksnes kropsprog og lyttet til deres tonefald længe før vi forstod ord og begreber. Så når vi glædesstrålende er gået dem i møde og måske blevet taget i mod med vrede miner og surt tonefald, kunne vi ikke vide, at det ikke nødvendigvis havde noget med os at gøre, men måske en sur chef eller desperation over dårlig økonomi eller lignende. Vi har automatisk tolket det som om, det var os, der var noget galt med og forsøgt at tilpasse vores adfærd efter, hvad vi troede kunne gøre vores forældre glade for os igen.

Det er der ikke noget at sige til, at vi gjorde..

Vi havde som børn brug for at nogen holdt nok af os til at tage vare på vores basale behov. Som voksen kan vi for det meste klare os selv, men mange søger stadig anerkendelse og accept udefra, som bevis på at vi er værd at elske og har eksistensberettigelse.

NLP og Hypnoterapi.

I mit arbejde som NLP Psykoterapeut bruger jeg mange af de blide redskaber NLP rummer til at genskabe forbindelsen til folks indre ressourcer. For eksempel via hypnose føre dem tilbage i tiden og genopleve situationer med den forståelse og indsigt, man har som voksen, sådan at situationerne får en ny betydning. Vi kan ikke lave fortiden om – den eksisterer jo ikke mere, men vi kan lave om på opfattelsen og overbevisningen vi fik ud af det den gang, sådan at man kan huske tilbage på sin fortid med andre følelser.  Så bliver der igen plads i bevidstheden til at lægge mærke til og handle i nuet, med en overbevisning om at vi er gode nok, og at det vi ”burde skamme os over” i virkeligheden var den eneste mulige løsningsmodel, vi kunne finde på overfor et eller flere problemer den gang.

Vores sind er fleksibelt.

Når vi har forbindelse med vores indre kerne og ressourcer, er det meget nemmere at tilgive os selv og andre samt at finde på nye løsningsmodeller, der er mere hensigtsmæssige og kærlige. Når vores sind har flere muligheder at vælge imellem, vælger det altid den løsningsmodel, der passer bedst til vores egen opfattelse af os selv, og hvor vi er i livet. Vi begynder at handle ud fra hvad der passer til her og nu i stedet for at handle ud fra gamle udtjente overbevisninger om, hvad vi fortjener og kan tillade os.

 

Drop dårlig samvittighed

NLP og vægt.

NLP Psykoterapeut® Susanne Dreiø Carlsen, Jerup skriver;

Kender du det?

Man har lige besluttet, at det kan være nok med al den fede mad. NU skal man bare tage sig sammen, og se at få smidt de ekstra kilo.  Og hvad sker der så? Inden man har set sig om, står man alligevel igen med en kage, et stykke chokolade eller hvad man nu foretrækker som lidt lækkert, og undrer sig over, hvad der er blevet af ens viljestyrke og rygrad.

Marianne fra ”Livet er fedt” undrede sig over – hvorfor f…. gør man det?

Og det er der ofte en meget god  – men dybereliggende og delvis skjult grund til. Ofte spiser vi for at opfylde et behov, som ikke direkte har noget at gøre med, om vi er sultne.

Nogle gange handler det mere om at fylde et følelsesmæssigt hul i maven. Et hul som i virkeligheden kun kan fyldes med omsorg, anerkendelse, kærlighed eller noget der ligner. Nogle gange spiser vi måske fordi vi keder os. Nogle gange kunne et knus eller en samtale give os det, vi egentlig har brug for.

Og nogle gange er det simpelt hen bare en vane. Som f. eks. når man skal hygge eller have gæster. Hygge i Danmark indebærer ofte noget at spise. Og det er der jo heller ikke noget i vejen med, blot har man måske for vane at tænke på hyggemad som værende kager, flødesovs eller andet, der ikke er særlig slankende.

Det behøver ikke at være sådan.

Man kan ændre den måde man tænker om mad, hvis man vil. Hvis man går i dybden med den måde man tænker på, når man tænker på henholdsvis slankende og fedende mad, så vil man ofte opdage, at der er stor forskel. Det vi rigtig godt kan lide, er ofte repræsenteret i vores sind med mange detaljer. Sikkert både farvestrålende og med den liflige duft og smag. Personligt kan jeg, for mit indre øre, sagtens høre hvordan det lyder når flæskestegen syder inde i ovnen, når den er lige ved at være færdig og se hvordan sværen bobler på overfladen, gylden og sprød. Helt anderledes livligt, farverigt og med alle mine sanser i brug end når jeg tænker på en fiberbolle uden smør med magert pålæg. Disse forskellige repræsentationer af mad kan faktisk have stor betydning for, hvad jeg vælger at spise. En farverig repræsentation hvor alle sanser er i brug er meget mere tillokkende end en repræsentation uden gode farver, lyd og smag. Så det kunne være en god ide at finde ud af, hvordan man egentlig går og tænker på slankemad.

Påske, pinse og jul står for døren.

Og kan det betale sig at starte med en slankekur nu, jeg mener, julen med alle dens fristelser er jo lige om hjørnet, så kan man jo alligevel ikke styre sig……….eller kan man?

Spørgsmålet er vel også, om man absolut SKAL styre sig i julen. Det synes jeg ikke, at man nødvendigvis skal, medmindre man har vældig lyst til det. Livet kan også gå hen og blive for surt. Der er jo ingen grund til at gøre det hele meget værre, ved at give sig selv dårlig samvittighed med urealistiske forventninger til sig selv. Så synes jeg det er meget bedre at vedtage med sig selv, hvor meget man må smovse i julen og så prøve at holde det. Det kan også være en god ide at vedtage hvornår ferien fra slankekuren skal slutte. Så behøver man ikke at bruge juledagene på at sige…. fra i morgen, og få dårlig samvittighed, hvis der så skulle komme nogen forbi, for at ønske glædelig jul med lidt medbragt hjemmebag.

Dårlig samvittighed feder.

Når så julen er ovre, er der højst sandsynligt kommet lidt ekstra på sidebenene. Det er så bare sådan det er. Dårlig samvittighed og de skældud man giver sig selv, når man tænker tilbage på julemaden, slanker altså ikke. Tværtimod! De kan derimod være årsag til at man har endnu mere brug for trøst eller anerkendelse.

Der er ikke andet for end at starte igen der hvor man er. Tilgive sig selv og vise forståelse for, at selv om man vejer for meget, så har man, lige som alle andre brug for ferie fra hverdagen og julehygge med det som hører til. Har man alligevel lyst til at holde stilen, bare sådan nogenlunde gennem jul og nytår, så er der i dag heldigvis udgivet mange kogebøger, der kan være med til at begrænse skaderne, med opskrifter på diverse lækre fedtfattige festmiddage.

 

Har du også en hvepsefobi

NLP Psykoterapeut® Susanne Dreiø Carlsen, Jerup skriver;

Kender du det?

Man er taget ud i den dejlige grønne natur for at nyde det gode vejr, freden og roen. Slappe af fra, en måske stresset, hverdag. Og bedst som man har sat sig til rette, lyder der en hidsig summen ved det ene øre. Gyys…en hveps! Straks er idyllen brudt. Flugtinstinktet er på sit højeste, koldsveden bryder frem på panden og al opmærksomhed er nu rettet mod det lille insekt.

En vild dans med klappende og daskende bevægelser begynder. Ikke alverdens velmenende råd om, at man da bare skal sidde lige så stille, hjælper den mindste smule. Lysten til at blive på stedet og nyde naturen er væk, kaffen pakkes ned i tasken igen og man tager slukøret hjem.

Hvepse-fobi.

Oplever man ofte at have det sådan, har man sandsynligvis en hvepse-fobi.

Det kunne for så vidt lige så godt have drejet sig om edderkopper, biller, frøer, mus eller et hvilket som helst andet insekt eller dyr. Hvis man er så skrækslagen for en bestemt ting, at det i den grad forhindrer én i, at gøre det man vil, så er bevægelsesfriheden meget begrænset. Man vil have tilbøjelighed til at lægge sine planer, så de tager hensyn til det man har en fobi for.

F.eks. er det de færreste som er skrækslagen for at køre i en elevator, der bor på 14 sal., eller tager skiliften op til de gode ski bakker. Eller måske er det umuligt at komme i seng, før soveværelset er blevet tjekket og ryddet for edderkopper.

Heldigvis er der hjælp at hente.

Inden for NLP Psykoterapi, er der udviklet effektive metoder, som kan hjælpe til, at man kan begynde at leve naturligt, med de ting der ellers plejer at få panikken frem øjeblikkeligt.

En fobi er et godt eksempel på dette. Selv om der er mennesker, for hvem, eksempelvis et hvepsestik, kan være livstruende og som selvfølgelig skal bevare deres forsigtighed med hensyn til hvepse i deres liv, er vi mange, der unødigt fratager os selv oplevelser og glæder, fordi vi frygter bestemte ting.

NLP er en forholdsvis ny retning inden for pædagogik, ledelse og terapi, der beskriver det, vi alle sammen går og gør i hverdagen og den måde vi bruger vores hjerne på.

Vi ser billeder for vores indre blik, vi hører indre lyde, mærker vores kropsfornemmelser og kommenterer hele tiden os selv og vores oplevelser i en indre dialog.

På den måde danner vi os vores helt egen personlige opfattelse af virkeligheden – og det er denne opfattelse snarere end virkeligheden selv, der afgør hvordan vi tænker, handler og fungerer.

Tanker der slanker.

Den måde vi tænker om henholdsvis slankende og fedende mad er et andet godt eksempel på dette.

Hvis man går i dybden, så vil man ofte opdage, at der er stor forskel. Det vi rigtig godt kan lide, er ofte repræsenteret i vores sind med mange detaljer. Sikkert både farvestrålende og med den liflige duft og smag. Helt anderledes livligt, farverigt og med alle sanserne i brug end hvis man tænker på en fiberbolle uden smør med magert pålæg. Disse forskellige repræsentationer af mad har stor betydning for, hvad man vælger at spise. En farverig repræsentation hvor alle sanser er i brug er meget mere tillokkende og vi kan faktisk lære vores hjerne at repræsentere den mad der er god for os, på en måde der gør at vi vil foretrække den, hvis vi vil.

Ikke bare snak.

Vores personlige opfattelse af virkeligheden har også stor indflydelse på hvordan vi kommunikerer.

Kommunikation mellem mennesker er mange ting, det er ikke bare at snakke. Vi bliver i høj grad påvirket af ansigtsudtryk, kropsholdninger og tonefald når vi er sammen med andre.

Nogle gange synes vi måske at et menneske kan virke afvisende og kold, når det i virkeligheden måske bare er genert eller indadvendt og tankefuld. Vi kan, uden at tænke nærmere over det, komme til at tillægge andre hensigter de slet ikke har, hvis vi ikke er opmærksomme på at vi alle er forskellige i den måde vi reagerer og opfatter os selv på.

Vi kan let blive såret eller føle os trådt på, hvis vores selvværd er lavt. Går vi gennem livet med en ringe selvfølelse, er vi automatisk mere fokuseret på de ting der støtter vores opfattelse af os selv som ikke gode nok, ikke værd at lægge mærke til, for tykke osv.

Den gode cirkel

Det er meget nemmere for vores hjerne at hjælpe os til at opnå det vi gerne vil, når vi præcist ved hvad det er. Så har den nemlig noget at gå efter og kan hjælpe os til at opdage mulighederne når de viser sig. Vi vil være meget mere tilbøjelige til at opfatte de positive ting der sker i og omkring os og den onde cirkel brydes og erstattes med en støttende og god cirkel.

Jo flere oplevelser vi har, hvor vi lægger mærke til, – og tror på, det positive der kommer til os, jo bedre vil vores selvfølelse blive og jo bedre vil vi være, til at udnytte de chancer vi får i livet.

 

Det kræver rygrad at se tv i disse tider.

Af NLP Psykoterapeut®, Susanne Dreiø Carlsen.

Efter en zappetur rundt på tv´s mange kanaler, har jeg en fornemmelse af at jeg måske er en lille smule forkert….. det ene program efter det andet fortæller mig at det er værd at skære, suge og pumpe ting ud og ind af min krop for at opnå et bedre udseende og dermed en bedre selvfølelse.

Er det virkelig det der skal til?

Kan man ikke se ud som man gør og alligevel forvente kærlighed, succes og selvværd? Jo selvfølgelig kan man det!

Hvis vi går gennem livet med en ringe selvfølelse, har vi det med at glemme at lægge mærke til alt det kærlige og positive der kommer os i møde på vores vej. Vi er automatisk mere fokuseret på de ting der støtter vores opfattelse af os selv som ikke gode nok, ikke værd at lægge mærke til, ikke værd at elske osv.

Hvis vi derimod går gennem livet med en følelse af at livet støtter os og en overbevisning om at vi er ok, vil vi være meget mere tilbøjelige til at opfatte de positive ting der sker omkring os og opdage de chancer vi får i livet.

Vi bliver dagligt udsat for et hav af oplevelser og om end vores hjerne er en imponerende størrelse, er der altså grænser for hvor mange oplysninger vores bevidsthed kan håndtere af gangen. Faktisk udelukker vores bevidste sind det meste af de ting der sker omkring os og inden i os. Heldigvis for det – ellers ville vi virkelig have travlt! Og heldigvis kan vores hjerne også finde ud af at generalisere – putte ting og oplevelser i kasser, så at sige. Sådan at verden omkring os bliver genkendelig og vi kan lære ting og vi ikke behøver at forholde os til en helt ny verden hele tiden. Når vi ser en kontorstol er vi godt klar over at vi kan sidde på den, selv om den ikke ligner lænestolen. Men det, at vores hjerne kan det, betyder samtidig, at hvis vi f. eks. har haft nogle få oplevelser der ikke har været så positive for os, vil vi højst sandsynligt regne med en dårlig oplevelse næste gang vi havner i en situation der ligner. På den måde har vi så fået ekstra bevismateriale på at vi ikke er gode nok, noget værd osv.

Hvordan får vi den gode selvfølelse?

Vi kan begynde at lægge mærke til hvordan og hvad det er inde i os der bliver berørt når vi er sammen med andre.

Vi kan finde ud af hvad det er vi siger til os selv, der støtter overbevisningen om at andre er bedre end os eller vi ikke er ok som vi er? Og beslutte om vi vil blive ved med at tro på denne indre selvsnak.

Vi kan begynde at finde ud af, hvad det egentlig er vi gerne vil opfattes som, -og hvorfor.

Psykoterapien kan hjælpe os med både at finde ud af hvilke personlige værdier vi egentlig har og til at blive gode til at sætte grænser, så vi kan blive herre i eget hus og blive respekteret for vore følelser og meninger samtidig med, at vi virker klart aftegnede i forhold til vore omgivelser. Når vi har den gode selvfølelse så kommer resten hen ad vejen. Vi begynder at bevæge os anderledes og vores udstråling bliver helt anderledes når vi tror på at vi kan, vi må, vi fortjener og at vi er ok. Og DET ser godt ud!