|
|
Du er velkommen til at bruge det link der er
ved hver kursusbeskrivelse, hvis du ønsker at vise din uforpligtende
interesse for det enkelte kursus. Du vil så modtage en mail når der er 10 - 12
personer der har vist interesse for samme kursus, indeholdende forslag til dato
og sted.
|
| At blive bekendt med hvordan din personlige opfattelse af dig selv og din virkelighed har indflydelse på din kommunikation. | |
| Endnu bedre at kommunikere dine ønsker og meninger ud til din partner. | |
| At få større forståelse for hvordan og hvorfor der kan opstå konflikter mellem Jer. |
Ved større forståelse af dig selv og din partner, øges muligheden for endnu mere ligeværd og kærlighed i forholdet. Vis interesse
Fortiden tur - retur.
For nogle mennesker er det sådan, at de problemer eller begrænsninger vi har i
nutiden, er resultatet af begivenheder tidligere i vores liv. Derfor kan den
eneste måde, at komme igennem disse problemer eller begrænsninger på, ofte være
at rejse tilbage gennem tiden.
På dette kursus vil du få mulighed for at for at finde, bearbejde og
neutralisere den situation der startede det hele, sådan at du har endnu bedre
mulighed for at opnå det du ønsker dig i og af livet.
Vis interesse
Afbalanceret kommunikation
Når vi kommunikerer med andre gør vi det altid ud fra vores egen opfattelse af
virkeligheden og vi vil i dette kursus arbejde med de elementer der er vigtige
for en ligeværdig kommunikation.
Der vil i løbet af kurset være oplæg og øvelser, der går ud på at blive bevidst
om, hvordan vores indre kommunikation og livserfaringer kan være med til at
skabe den gode kontakt, som er udgangspunktet for enhver vellykket
kommunikation.
Vi vil berøre hvordan vores overbevisninger om os selv og verden omkring os, er
afgørende for hvordan vi oplever kommunikation.
Vi vil komme ind på hvordan vi kan fremme lyst til forandring og læring, i
stedet for modstand, når vi skal give tilbagemeldinger og feedback.
Vis interesse
Introduktion til NLP 1
NLP er en relativ ny retning inden for pædagogik, psykologi og terapi hvor fokus
mest er på HVORDAN vi hver især gør det vi gør og føler det vi føler. På dette
kursus vil du blive introduceret til de grundlæggende NLP-principper og
forudsætninger. Vi vil se på hvordan vores sind fungerer og hvordan vi
bearbejder oplevelser og sanseindtryk, så vi skaber vores helt egen model af
virkeligheden. Vi vil komme ind på hvordan vi kan bruge den måde vores sind
arbejder på, til at genskabe og styrke kontakten til vores indre ressourcer.
Vis interesse
Introduktion til NLP 2
I Introduktion til NLP del 2 går vi endnu videre med de grundlæggende NLP
principper. Vi vil arbejde med den måde vi ser os selv i forhold til andre og
hvilken påvirkning det kan have på vores selvfølelse. Vi vil se på, hvordan
vores filtre påvirker de forskellige aspekter af vores liv, samt få redskaber
til at håndtere indre og ydre konflikter, ved at finde ind til og forstå den
egentlige mening bag vores egen og andres adfærd. Vis
interesse
Kommunikation og taler.
Hvornår er det vi holder taler og får vi sagt det vi egentlig ønsker at
sige?
Hører du til en af dem, som kommer til at svede ved tanken om at skulle holde en
tale, hvad enten det er i selskabelig eller professionel øjemed?
Vi vil på dette kursus, komme ind på hvordan man kan forberede sig og hvad der
kan være med til at gøre en tale til en god oplevelse, både for lytteren og
taleren. Du vil blive præsenteret for teknikker, der kan være med til, at
taleren bevarer overblikket og en god indre tilstand i løbet af talen samt hvad
der kan være en god ide at undgå. Vis interesse
Livskvalitet
Hvad er livskvalitet? Er det noget vi alle har krav på? Hvordan ved vi, at vi
har livskvalitet?
Dette er blot nogle af de spørgsmål, som vi vil arbejde med på dette kursus.
Du vil, gennem forskellige test og opgaver, få mulighed for at (gen)opdage hvad
der er de egentlige kvaliteter i dit liv samt hvad du selv kan gøre for at blive
på den vej, der byder på endnu mere livskvalitet i dit liv.
Vis interesse
Livsværdier og målsætning
Værdier er vores overordnede motivationsfilter, som er med til at bestemme
hvad vi gør med vores liv og hvad vi bevæger os væk fra eller hen i mod, hvilke
ønsker vi har samt hvilke mål vi når.
Vores værdier fungerer også som evaluering og bedømmelse af vores handlinger.
Dette foregår sædvanligvis ubevidst og på dette kursus får du mulighed for, at
finde ind til dine virkelige værdier, som i sidste ende er med til at bestemme
om du er lykkelige eller ej, inden for forskellige livsområder som f.eks.:
job/karriere, parforhold og personlig udvikling.
Du vil samtidig blive præsenteret for en målsætnings proces, der vil hjælpe dig
til endnu nemmere at føre dine mål ud i livet. Vis
interesse
![]()
(Disse kurser kan selvfølgelig også afholdes i dagtimerne og kan ligeledes forvandles til weekend kurser.)
Tanker der slanker.
Rigtig kost og motion er oplagte værktøjer i en slankeproces og tilføjer man
ydermere den følelsesmæssige og mentale del, har man god mulighed for at det
lykkes.
På dette kursus får du mulighed for at stifte bekendtskab med værktøjer til:
| Finde ud af hvordan din opfattelse af dig selv og det liv du lever har indflydelse på din vægt. | |
| Finde ind bag årsagen til din overvægt. | |
| At sætte realistiske mål. |
Så du får mulighed for, at opdage og bearbejde evt. følelsesmæssige og mentale barrierer der forhindrer varigt vægttab. Vis interesse
Børn og voksne
Når vi arbejder med børn, arbejder vi ud fra egen livserfaring. Hvordan skaber
vi god kontakt til småbørn? Hvordan opnår vi en endnu bedre kommunikation til
børn. – Hvordan finder vi ud af børns positive hensigter.
Kurset vil omfatte både undervisning og gruppearbejde.
Vis interesse
Vægt og selvværd – forandring med NLP
Svinger din vægt op og ned som en yoyo? Har du prøvet at beslutte dig for at
tabe nogle kilo og alligevel følt dig drevet hen til køleskabet? Føler du, at
det at tabe sig , er så uoverskueligt, at du ikke har lyst til at gå i gang? Så
kunne dette kursus måske være noget for dig.
Vi vil, med de metoder der er udviklet inden for NLP, arbejde med hvilken
indflydelse vores indre kommunikation, overbevisninger og forestillingsevne kan
have på vores vægt. Ofte er der en meget god, men delvis skjult, grund til at
være for stor og på dette kursus, vil du få mulighed for at finde ud af, hvad
der inderst inde er årsagen til at du vejer for meget. Du vil få mulighed for,
at blive bevidst om dine egne overbevisninger om dig selv i forhold til din vægt
samt blive opmærksom på eventuelle indre konflikter med hensyn til vægttab.
Det er vigtigt for at en slankekur skal have en chance for at lykkes, at
beslutningen om vægttab er i overensstemmelse med den person du gerne vil være.
På dette kursus vil du have mulighed for at lade en beslutning om vægttab sprede
sig ud i alle aspekter af dit liv og dermed være med til at forbedre chancerne
for varigt vægttab. Vis interesse
Frivillig med glæde 1
Kursus for frivillige hjælpere på ældreområdet, selvhjælpsgrupper, krisecentre
o.lign.
Målet er, at blive endnu bedre klædt på til at varetage opgaven som frivillig
hjælper.
At få snakket om nogle klare regler for samvær og adfærd, mellem frivillige og
ansatte.
Endvidere vil metoderne (øvelserne) sikre at alle er aktive deltagere – og at
alle kan bidrage med egne erfaringer og dermed opnå accept og ligeværdighed,
selv om det at skulle på kursus, måske er lidt fremmed.
Vis interesse
Frivillig med glæde 2
Der vil blive præsenteret opgaver og øvelser, som kan give deltagerne lejlighed
til at blive bevidst om følelsernes indvirkning på reaktioner og adfærd.
Deltagerne vil få mulighed for at træne i at blive endnu bedre til at vælge
hvilken tilstand/følelse de vil være i, hvis der opstår situationer som på den
ene eller anden måde er besværlige eller urovækkende. Dette vil være med til at
deltagerne bliver endnu bedre til at lytte til egne og andres behov og handle
der ud fra.
Med udgangspunkt i, hvad vi gennemgik på del 1, vil vi gå endnu mere i dybden
med, hvordan vores forskellige måde at bruge vores sanser på, påvirker den måde
vi oplever det som sker i - og omkring os.
Vis interesse
Livskvalitet og selvudvikling
Kunne du tænke dig at se din egen udvikling i et bredere perspektiv? At lære
hvordan du bliver bedre til at kommunikere med andre mennesker? At styrke dine
ressourcesider, så du nemmere overkommer dagligdagens problemer og udfordringer?
Så meld dig til dette kursus, hvor vi vil se på de kriser der uvægerligt opstår
gennem livet og hvordan man kan tackle dem. Vi vil se på, hvordan misforståelser
og konflikter ofte opstår og hvordan vi gennem vores måde at kommunikere på, kan
afhjælpe og ”komme bagom” mange af disse konflikter samt indsigt i egen
reaktionsmåder/forsvarsmekanismer.
Undervisningen vil veksle mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser.
Vis interesse